Det er hvidt herude. Vi kender alle de stille vinterdage, hvor jorden synes ligesom fastfrosset, og man kan høre en knappenål falde. Der skal imidlertid ikke mere til end en skys hastige opdukken på himmelen, før illusionen skrider, en skygge rammer jorden, og farverne forandres øjeblikkeligt.
Der er disse to elementer, stilheden og forandringen, som Vidar Utvik forsøger at afdække med sine akvareller.
Akvarellen i sig selv har en dobbelthed indbygget i sig. Baseret som den er på vand, vil selv den mest geometriske og stramme komposition have et element af ubestandighed over sig. En flydende drømmeagtig strøm uden faste konturer. Et flygtigt indrids i tidens ubønhørlige kværnen.
Det er denne kværnen, som Vidar Utvik har været optaget af i vinteren 2009/2010. Meget bogstaveligt endda, for med de kolde temperaturer,
fik vi de isskruninger, som ellers er ved at være et særsyn i Danmark.
Ved kysterne dannedes de flotteste kubistiske ismosaikker og, længere, ude horisontalt formede isflager i evig bevægelse i takt med havets bølgeslag.
Og som Monet malede høstakke, popler og Rouen-katedralens massive stenmure pa alle døgnets tidspunkter, gik Vidar Utvik i gang med male sine akvareller ved
Bønnerup Strand. En 5-10 stykker kunne det blive til om dagen, stående med forfrosne fingre og tæer, dybt koncentreret om at fange lige nøjagtigt den situation,
før havet eller lyset igen skiftede karakter. Og nej, det er ikke hvidt det hele. Ganske vist lægger der sig en hinde af hvidlig film over sceneriet, men lysets reflekser i sneen får sammen med sand, tang, muslingeskaller og den evigt omskiftelige himmel det hele til at danne fine, afdæmpede kammertoner af en særlig sprød skønhed.
Og om sommeren er Vidar Utvik der for at fange alt det blå, grønne og brune, som myldrer frem, og nu er det varmedampen, der lægger sig mildt over Bønnerup Strand.
Uanset, om det er sommer eller vinter, der gengives, har akvarellen takket vare dens transparens et element af tidens flygtighed over sig.
Et penselstrøg med vandfarve kan være på en gang så præcist og så flygtigt, at det mere end nogen anden maleteknik har noget såvel materielt som immaterielt over sig. Det er derfor, vandfarven hænger så godt sammen med den buddhistiske og taoistiske tankegang: intet andet medie kan udtrykke den meditative tilgang til livet og kunsten, som disse religioner er baseret på.
Vidar Utvik er hverken kineser eller japaner, men han er en mester i at tolke det lys, det hav og den jord, som er vores fælles skandinaviske hjemegn.
Omtale fra bogen 101 kunstnere 2010.
Tom Jørgensen